I skrivende stund venter jeg spændt på at få mit samlede eksemplar af bogtrilogien '1Q84' hjem med posten.
Der er næsten ikke grænser for den positive omtale, som de tre bøger i serien har fået, og efter at have gransket nettet for artikler og information om de anmelderroste bøger, besluttede jeg mig for at springe med på vognen.
Hvad det hele handler om, og om det i det hele taget er noget, som siger mig noget, ved jeg ikke endnu, men jeg er
meget spændt.
1Q84, som består af bog 1, 2 og 3, er skrevet af japanske Haruki Murakami, der slog igennem med Trækopfuglenes krønike, og blandt mange andre bøger er kendt for blandt andet Kafka på stranden og Norwegian Wood. Sidstnævnte er desuden filmatiseret.
Udefra ligner Murakamis bøger tunge litterære værker, som er skrevet i et tungt sprog, der er svært at forstå, men i virkeligheden skriver Murakami i et helt enkelt sprog uden dikkedarer, hvor alle kan være med. Det er sikkert også en af grundene til, at hans bøger har vundet indpas hos læsere over hele verden.
Navnet 1Q84 er på japansk et ordspil med årstallet 1984 og henviser til George Orwells klassiker af samme navn. Historien foregår ligeledes i 1984 og følger to personer, den ene er kampsportinstruktøren Aomame, som arbejder som lejemorder, og den anden er matematiklæreren Tengo, som drømmer om at springe ud som forfatter.
I skal næsten selv prøve at læse om, hvad hele fænomenet drejer sig om. Historien skal man nok læse sig frem til i bøgerne.
Lige nu er den engelske version af alle tre bind sat ned på Saxo til kun 180 kroner -
se her! Generelt er den engelske version mange gange billigere, så med mindre, I kan læse japansk, så er der mange penge at spare ved at købe de engelske bøger. Ét bind på dansk kan købes til lige omkring 250 kroner, hvor man til gengæld får alle tre bind for samme pris på engelsk.
På Amazon kan man
læse et uddrag af bøgerne, og der kan man se, at sproget er meget enkelt og nemt at gå til.